Cowbell Music

Sax’n’drawbars Midnight Special

Sax’n’drawbars Midnight Special

Kultbandet Sax’n’Drawbars så dagens lys tilbage i 1992, hvor orkestret hurtigt blev en publikumsmagnet på Københavnske spillesteder som Rust og Barcelona. De fænomenale musikere perfektionerede tidligt deres helt personlige form for easy listening, der – baseret på virtuositet, spilleglæde og opfindsomhed – banede vejen for en hel bølge af loungemusik, der dog sjældent kom op på siden af Sax’n’Drawbars’ legesyge og intelligente musikalske tosserier.

Bandet udgav i 1999 en CD, der skulle blive en veritabel kult-plade, ”Partymusic for Skyscrapers”, der indeholder ikke færre end 50 numre og 80 minutters non-stop-musik sat sammen til et langt medley!

På pladen, der blev nomineret til en Grammy som ”Årets Jazzoverraskelse”, satte bandet numre fra alle verdenshjørner sammen i en musikalsk gadedrengeleg, der både medriver, forfører og glæder. Fra film og TV-serie-temaer som ”Dollars”, ”Dallas” og ”Raindrops keep falling on my head” over tidstypiske hits som ”Barbie Girl”, ”Bamboleyo” og ”Car wash” til klassikere fra den klassiske verden som ”Csardas”, ”Flight of the Bumble Bee” og ”Tango Jalousi” er Sax’n’Drawbars’ repertoire så bredt og fyrigt som noget. Og live udfordrer de altid lydhøre musikere altid hinanden ved at påbegynde numre, de aldrig har spillet før og end ikke har talt om – og reglen er så, at de andre SKAL følge med. Med andre ord – det er en musikalsk legestue, præsenteret af umådeligt dygtige, fantasifulde og humørfyldte musikere fra øverste hylde.

Lineup: Dan Hemmer (orgel), Benjamin Koppel (saxofon), Kristoffer Sonne (trommer) Jacob Andersen ( Perkussion)

Sted: Online fra Betty Nansen Teatret

Har du redan köpt videon?Logga in på ditt konto för att titta. Streama så många gånger du vill under 3 månader